Anders Grau

ANDERS GRAU debuterede som standupkomiker i 2011, og det store publikum oplevede ham for første gang ved Zulu Comedy Gallaen i 2012. Han vandt året efter Talentprisen ved samme arrangement. Anders optrådte som sidekick i ”Det Alt For Store Linda P Show” og var sammen med Martin Høgsted vært på P3´s lørdagsprogram ”Selskabet”.

Stemningen i Anders Graus stand-up leder tankerne hen mod Niels Hausgaards fortællinger. En helt igennem fængslende storyteller-stil, der tager udgangspunkt i dagligdagen, men oftest udvikler sig i absurde retninger.

Anders Grau kunne i 2017/2018 opleves som den fiktive vejrvært i ”Vejret på DR2”, og står sammen med Martin Høgsted bag idé og manus til DR3´s komedieserie ”10 år efter”, hvori de begge spiller hovedrollerne. Anders Grau kan ligeledes engageres som konferencier.

Booking & Presse

Kontakt

Kontakt os, hvis du vil have mere information eller booke Anders Grau.