Belle & Sebastian

24 apr 2022 20:00 koncert, koncert

Belle & Sebastian deler ud af sine sensible indiepop-perler i København næste år, hvor de besøger VEGA 24. april.

”Atmosfærisk bedrift og mulig genfødsel” - Gaffa

Den skotske gruppe med Stuart Murdoch i front har siden 90’erne delt deres ambitiøse indiepop og nostalgiske tekstunivers med deres mange fans. Gruppen debuterede i 1996 med Tigermilk, som det samme år fulgte op med det mesterlige If You’re Feeling Sinister – et album som i dag bliver betragtet som et af de bedste fra det årti.

Siden da har Belle & Sebastian udgivet en ep trilogi og 8 album, hvoraf det seneste og anmelderroste Girls In Peacetime Wants To Dance udkom i 2015.

Belle & Sebastian lavede i 2019 soundtracket til den kritikerroste film Days of the Bagnold Summer, der på fornemmeste Belle & Sebastian vis stryger musikalske penselstrøg hen over finurlige fortællinger om mennesker, der forsøger at forstå verden.

Sidste gang Belle & Sebastian gæstede Danmark i 2018, indtog de et tætpakket Studie 1 i DR Koncerthuset, hvor bandet, ifølge Gaffa - der kvitterende med fem funklende stjerne, leverede ”Sofistikeret indiepop af højeste karat”.

Der er derfor masser at glæde sig til, når Belle & Sebastian indtager de smukke omgivelser i VEGA på deres europæiske tour næste år.

 

Seneste nyt

Flere nyheder
14 jun 2021

Belle & Sebastian vender tilbage til Danmark

Den skotske gruppe kigger forbi VEGA næste forår.