Bobby McFerrin

Mesterlig a capella i Koncertsalen

Den brillante og innovative vokalist Bobby McFerrin vender tilbage til København og indtager Koncertsalens smukke omgivelser med sine tryllebindende vokal-eksperimenter 12. november.

”»I want to hear you breathing,« synger han i en kærlighedserklæring, som kunne være rettet mod os alle. Ingen sang uden ilt. Ingen krop uden ilt. Og vi, publikum er lykkelige og gennemiltede efter at have sunget med” - Information

Sidst den 10-dobbelte grammy-vinder Bobby McFerrin besøgte Danmark i 2018 spillede han for en udsolgt Koncertsal og leverede en det efterårs mest medrivende oplevelser. Dette efterår vender manden med den mesterlige vokal tilbage til samme sal, og publikum kan godt begynde at glæde sig.

”I selskab med a cappella-mesteren Bobby McFerrin bliver man gennemiltet. Med et lokalt kor og masser af publikumsdeltagelse beviser han, at vi alle sammen har ret til at synge – og til at lade kroppen drømme lidt mere, end hvad vi normalt tillader den” – Information

I mere end tre årtier har Bobby McFerrin brudt musikalske grænser og udvisket forskellen med pop og kunst. Han har indtaget verdens fineste koncertsale barfodet, og vundet hjerter med sine vokal-eksperimenter, samt inspireret nye generationer af a cappella-sangere og beatboxbevægelser. Han har gennem karrieren kontinuerligt imponeret med sine innovative musikalske evner og samarbejdet med kunstnere som Chick Corea, Yo-Yo Ma og Wiener Philharmonikerne.

Både unge og gamle kan synge med på verdenshittet ”Don’t Worry – Be Happy”, som Bobby McFerrin står bag - sangen blev den første a capella sang nogensinde til at nå nummer 1 på Billboard 100. Siden da har Bobby McFerrin føjet en perlerække af udgivelser til sin diskografi, hvoraf det seneste Spirityouall udkom i 2013.

“I try not to “perform” onstage. I try to sing the way I sing in my kitchen, because I just can’t help myself. I want audiences to leave the theatre and sing in their own kitchens the next morning. I want to bring audiences into the incredible feeling of joy and freedom I get when I sing”. – Bobby McFerrin