Céline Dion

Sidst Céline Dion besøgte København blev billetterne revet væk på få minutter – til sommer vender hun tilbage, hvor de danske fans kan opleve en af vor tids største og mest ikoniske sangerinder, når hun fylder Royal Arena med sin kraftfulde vokal og alle hendes store sange 31. august.

Céline Dion er en af de mest anerkendte, respekterede og succesfulde artister i popmusik-historien. Hun har utallige internationale nummer 1-hits på cv'et, blandt andre klassikere som ”Think Twice”, "It's All Coming Back to Me Now", ”I’m Alive”, ”I Drove All Night” og "My Heart Will Go On".

15. november udgiver Céline Dion sit nye album Courage, hendes første engelsksprogede album i 6 år, som hun følger op med en massiv verdensturné, der gør stop i omkring 100 byer – heriblandt København, som Céline også besøgte i 2017, hvor spillede koncert i et udsolgt Royal Arena.

Fans har allerede fået en forsmag på det kommende album med singlerne “Imperfections,” “Lying Down” og “Courage”, som netop er udkommet. De tre nye sange repræsenterer en ny spændende kreativ retning for Céline Dion, som de danske fans kan høre live i Royal Arena til august.

Céline Dion har solgt mere end 250 millioner album, modtaget 5 Grammy-priser, 7 Music American Music Awards og 2 Oscars – blot for at nævne få - i sin 35-årige karriere. I 2014 modtog hun en "Diamond"-pris som den bedst sælgende kvindelige performer nogensinde. Senest modtog hun den prestigefulde "Icon Award" sidste år i forbindelse med amerikanske Billboard Music Awards.

Tidligere på året afsluttede Céline Dion efter 16 år sit berømte og rekordsættende residency show i Las Vegas, som mere en 4 millioner fans har oplevet, og beriger nu igen verdens scener med sit imponerende sangkatalog, vokal og show-woman-ship.