Dita Von Teese

Dronningen af burlesque kommer til Danmark!

Den internationale burlesque-dronning og modeikon Dita Von Teese er tilbage med sit nye spektakulære show Glamonatrix. På hendes verdensomspændende turné med showet, lægger superstjernen også vejen forbi Danmark, og optræder på Gamle Scene i Det Kgl. Teater 20. maj.

Den fortryllende dronning af burlesque, Dita Von Teese, er tilbage! I 2020 er hun klar til at sprede glitter og glamour over verdens scener med det største show i burlesques historie; DITA VON TEESE: GLAMONATRIX. Revy-showet vil tage publikum på en spektakulær visuel rejse med den ene blændende performance efter den anden.

Det über-glamourøse show kommer til at inkludere helt nye ekstravagante indslag fra Dita og hendes medvirkende performere, iført kostumer kreeret af den berømte korsetmager Mister Pearl, den engelske designer Jenny Packham, den franske couture-designer Alexis Mabille, burlesque-ikonet Catherine D’Lish, Brooke Brothers og mange flere. Skoentusiaster kan se frem til at savle over det spektakulære udvalg af sko fra Christian Louboutin, der vil betræde scenen denne aften.

Glamonatrix-turnéen følger op på Von Teeses seneste turné med showet ”The Art of the Teese”, der endte med at blive den mest succesfulde burlesque-turné nogensinde, hvor Von Teese optrådte for udsolgte sale i USA, Canada, Australien og Europa. ”The Art of the Teese” var en triumferende introduktion til Ditas fuldlængde liveshow, især i Europa, hvor hun udsolgte The London Palladium fem aftener og prydede historiske scener som Opera Garnier i Monaco.

With the success of my last tour of Europe, I came home more inspired than ever and got straight into building new acts. I am coming back with an even bigger show than I’ve ever toured with before. Being in these historic theaters with audiences coming dressed to the nines, creates this incredible atmosphere unlike anything I’ve ever seen before. For me, burlesque has always been about finding my own power and confidence, embracing sensuality and encouraging others to do the same in their own lives. Glamour is the art of creating mystery and allure, and the new “Glamonatrix” show embraces all of these qualities,” siger Von Teese om det nye show.

Danske fans kan se frem til endelig at opleve superstjernen på dansk jord til næste år, og til en aften fuld af visuel dekadence, sang, musik og selvfølgelig burlesque, når Dita Von Teese sammen med sit ensemble indtager de smukke rammer på Gamle Scene i Det Kgl. Teater 20. maj.