Ekspressen til Amager Bio

06 nov 2021 20:00 koncert, musik, koncert

Det humørspredende musikkollektiv Ekspressen, bestående af Pharfar, Klumben, Pewer og Chapper, inviterer hele Danmark til efterårsbal for året 2021. Kom med til en kæmpe aften fuld af fællessang, farverige fortællinger og ikke mindst musik i Amager Bio lørdag 6. november.

November 2021, København: Fire vidt forskellige mænd går sammen og udforsker de ting, der binder dem sammen på denne planet.

En tænker, en skænker, en formand og en strejfer.

Inden aftenen er omme, har de nedbrudt alle barrierer, åbenbaret deres hjerter og rørt hinanden og publikum på en måde, man ikke troede mulig. Musik, komik, fadøl og fællesskab for evigt forenet en aften i Amager Bio.

Når Ekspressen går på scenen, sker der noget helt særligt. Fra første akkord spredes en musikalsk trykbølge af eufori og ekstase. De fire bandmedlemmer Pharfar, Klumben, Pewer og Chapper skaber en folkelig følelse af fælleskab og frihed - der efterlader publikum med en følelse af lykke og ligeværd.

Kom med til Ekspressens musikalske festfyrværkeri i Amager Bio, der bliver bandets største koncert til dato. Denne aften betyder det ikke noget, om du er outsider, tolvtalspige, festkonge, sportsstjerne eller fraværsfyrste - hele Danmark er inviteret med til fest med Ekspressen til november.

Seneste nyt

Flere nyheder
09 mar 2021

Ekspressen til Amager Bio

Det humørspredende musikkollektiv Ekspressen, bestående af Pharfar, Klumben, Pewer og Chapper, inviterer hele Danmark til efterårsbal for året 2021.