GRETA indtager VEGA og Radar i 2021

Det spirende stjerneskud GRETA indtager København og Aarhus, og giver koncert i VEGA 26. marts og på Radar 27. marts 2021.

Booking & Presse

GRETA udgav i efteråret sit første album, Ardent Spring Part I & II.

Anmeldelserne er fulde af roser, og de pink vinyler blev udsolgt på releasedagen.

Men året med covid-19 har været en rutsjebanetur for den unge tysker, som nu på
tiende år er bosiddende i Danmark. I foråret udsendte hun singlen Daughter og
lige inden pandemien ramte kom hendes EP Wild & Young, som hun producerede
og udsendte i samarbejde med Teitur. Begge udgivelser blev taget meget varmt
imod på blogs, radio og hos anmeldere.

Derfra skulle hun i gang med en massiv livekalender: Support på hele Teiturs
omfattende Danmarks turné, dobbeltkoncert-tour med Penny Police og egne
headlinerjobs bl.a. på Roskilde Festival og SPOT Festival. Alt det gik som bekendt i
vasken.

Singlen Hydrogen udkom og hjalp med at skylle skuffelsen væk. Både P3, P4 og P6
dedikerede plads i æteren til sangen - og med sommerens aftagen lå der også en
ny optimistisk efterårsturné klar. Uhørt Festival og Radar blev indtaget med stor
succes i september, da Ardent Spring udkom, men de fleste andre jobs blev aflyst
igen.

Så glæden over modtagelsen af albummet er til at tage og føle på. GRETA er
lykkedes med at gøre 2020 til et kæmpe succesår trods alle de benspænd
pandemien har skabt. Hendes særegne tag på pop som en kunstform, den
kærlige transformation af firsernes synthlyd og hendes exceptionelle sans for
æstetik i billede og lyd har givet hende en helt egen plads på poppens
stjernehimmel.

I foråret 2021 er GRETA klar til at indhylde København og Aarhus i stjernestøv, når hun indtager Lille VEGA 26. marts og Radar 27. marts - og det er værd at skrive i kalenderen:

GRETA skaber et tryllebindende fortolkningsrum, der er op til dig selv at fortolke” -
GAFFA / Radar

en kunstner, der allerede er så langt mod stjernerne, at UHØRTs scene er alt for
lille” - Bands of Tomorrow / Uhørt Festival

Musikken lever især i mødet mellem de mørke underlæg og den lyse, sarte vokal,
der bryder de tunge skyer som en solstråle.” - Undertoner / Uhørt Festival

Booking & Presse

Kontakt

Kontakt os, hvis du vil have mere information eller booke GRETA.

Booking

Morten Hundahl

morten@allthingslive.com