Iliza Shlesinger

Hun er en af de mest populære komikere i sit amerikanske hjemland og har efterhånden også erobret resten verden. 6. maj er det endelig Danmark og danskernes tur, når Iliza Shlesinger indtager Koncertsalen i DR Koncerthuset.

Med spidse og sjove observationer omkring mænd, forhold og den store dating- verden er Iliza Shlesinger en af de mest elskede komikere i USA. Hun er mester i social satire med et feministisk afsæt, og hendes evne til at oversætte komplekse følelser til humoristiske øjeblikke har gjort Iliza vanvittig populær, og hendes dedikerede og loyale fanbase er konstant voksende.

“If you don't know who Iliza Shlesinger is, you're doing life wrong” - Odyssey

Iliza startede karrieren i den verdensberømte comedy-klub The Improv i Hollywood, og der gik ikke længe før TV-branchen fik øjnene op for det unge comedytalent. De næste par år medvirkede Iliza i flere TV-serier, og i 2008 blev hun den første kvindelige vinder af Last Comic Standing. Fire år senere havde den første af hendes nu fem specials premiere på Netflix.

Tidligere på året havde Ilizas seneste Netflix special UnVeiled premiere, hvor hun tager sine fans med på sin morsomme rejse ind i ægteskabet. Ved siden af comedyen plejer Iliza også skuespillerinde-karrieren og kan fra december opleves i filmen Wonderland, hvor hun er selskab med blandt andre Mark Wahlberg og Post Malone.

Udover det har The Iliza Shlesinger Sketch Show premiere på netflix næste år, og hun har netop udgivet sin første bog, Girl Logic: The Genius and the Absurdity – en samling sjove essays og observationer omkring en selvsikker kvindes tilgang til venskab, singleliv og forhold.

Til maj kan Iliza Shlesinger endelig opleves på dansk jord, når hun bringer sin The Forever Tour til København og rykker ind i DR Koncerthuset med sin knivskarpe comedy, geniale parodier og hylende morsomme samfunds-betragtninger.