Ingrid Andress

Ingrid Andress: Countrymusikkens nye superstjerne kommer til Danmark

Hendes sange er blevet streamet over 600 millioner gange og hun er allerede blevet en anmelder-darling i hjemlandet USA. Vær parat til at blive forelsket i countrymusikkens nye store stjerne, når Ingrid Andress indtager Europa på sin The Feeling Things Tour, der kommer til VEGA i København 2. februar.

Den GRAMMY-nominerede singer-songwriter Ingrid Andress er klar til at indtage verden på sin første headliner tour, The Feeling Things Tour, næste år. Den spirende stjerne fra Nashville udgav sit debutalbum Lady Like i 2020, som vakte stor begejstring hos den amerikanske musikpresse. Albummet blev kaldt ”One of the year’s strongest albums” af mediet AP og var på Billboards Top 10 over Best Country Albums of 2020. Ved udgivelsen slog albummet endda rekorden for mest streamede country debutalbum af en kvindelig kunstner nogensinde.

Udover den vilde streamingrekord, var Andress den eneste countryartist, der var nomineret i kategorien Best New Artist ved dette års GRAMMY Awards – hvor hun også var nomineret i kategorierne Best Country Album og Best Country Song. Også hos Apple Musics Up Next Program var hun bannerfører for countrymusikken, da hun blev valgt til programmet som den første kvindelige countryartist nogensinde.

Inden hendes gennembrud som soloartist, skrev Andress sange for andre, blandt andet Charli Xcx-hittet ”Boys”, og hun har samarbejdet med andre store navne som Alicia Keys og Sam Hunt. Efter sit kometgennembrud, har det amerikanske stjerneskud også fået prominente fans hos nogle af countrymusikkens sværvægtere, hvor hun har spillet med Keith Urban, Tim McGraw og Thomas Rhett.

Næste år bliver det succesfulde debutalbum endelig vakt til live foran publikum, når Andress indtager verden på egne ben, hvor tourbussen også rammer Europa på den kommende The Feeling Things Tour.

I’m so excited to bring my debut album, Lady Like, to the stage and perform these songs that have been such a huge part of my life for the past few years. More importantly, I can’t wait to see all the fans that I’ve been missing for the last 18 months. As a songwriter, the human connection is one of my favorite parts of the whole experience of touring, so I’m really looking forward to that.” – Ingrid Andress

Danske fans af country og veldrejede popsange kan glæde sig til at falde pladask for Ingrid Andress, når hun besøger Lille VEGA til februar.

Seneste nyt

Flere nyheder
26 jul 2021

GRAMMY-nominerede Ingrid Andress besøger Vega

Country-poppens nye superstjerne kommer til Danmark