Jason Isbell and the 400 Unit

Jason Isbell & The 400 Unit besøger København med nyt materiale!

15. maj udkommer den populære amerikanske singer-songwriter, Jason Isbells, nye album Reunions, som han besøger VEGA i København med 8. november.

Jason Isbell har en lang og beundringsværdig karriere bag sig. Han har vundet 4 Grammyer og er bredt anerkendt, som en af de bedste sangskrivere. Han startede i sin tid karrieren som del af bandet Drive-By Truckers, men i mere end ti år har han gjort sig som rost solist.

Isbell er nu klar med sit sjette album Reunions, der er indspillet sammen med the 400 Unit. Et album, hvor Isbell udforsker forhold til elskere, venner, børn, forældre og sig selv. Albummet byder på store hymner, der vil få publikum til at synge med, lyriske perler, som fremhæver noget af Isbells bedste sangskrivning til dato, bevægende kig på barndommen og dybt personlige sange om alkoholisme og forældreskab. Singlen ”Be Afraid” fra albummet er ude nu.

Hans seneste album, Something More Than Free fra 2015, var hans femte af slagsen i eget navn. Something More Than Free gik direkte ind som nummer et på Billboards Rock, Folk og Country-hitlister, og indbragte derudover to Grammy'er for bedste Americana-album og bedste American Roots-sang ("24 Frames"), og herhjemme har singer-songwriteren også nydt stor succes.

Jason Isbell besøgte Danmark tilbage i 2017, hvor han ifølge BT gav en 5-stjernet koncert i et udsolgt DR Koncerthuset.

”Efter en aften med økologisk korock forlod jeg stedet med smilehuller, der ikke var der i forvejen, og en gåsehudsfremmende fornemmelse af at have set og lyttet til sydstatsamericana, når det er mest autentisk”. - Jan Eriksen, BT.

Til november vender Jason Isbell tilbage til Danmark, og det bliver med et nyt album og masser af spritnye sange på sætlisten, når amerikaneren besøger VEGA.