Lasse Rimmer

LASSE RIMMER har i mere end 20 år bevæget sig rundt i alle afkroge af den danske comedyscene. Karrieren begyndte i 1993 og gennem årene har han ubesværet og dedikeret bevæget sig inden for teater, film, som TV-vært, radiovært og som den populære vært for programmet ”Krejlerkongen”, der har kørt på TV2 Fri siden 2015.

Senest har man kunne opleve Lasse Rimmer i det populære primetime-program ”Stormester” på TV2, hvor sæson 3 løber over skærmen i foråret 2020. Lasse Rimmer optræder på både dansk og engelsk, som konferencier, moderator og som underholdning til firmafesten, jubilæet eller Kick Off-arrangementet. Han er improvisationens mester og hans store styrke ligger i evnen til at gribe en sjov idé og udvikle den i en overraskende retning. Lasse formår samtidig at formidle svært tilgængelige emner, så man ikke alene forstår dem, men også griner af dem - Bedst set ved hans seneste onemanshow ”Færre end 3”.

Booking & Presse

Kontakt

Kontakt os, hvis du vil have mere information eller booke Lasse Rimmer.