MADE IN DENMARK – EN HYLDEST TIL DANSK HIP HOP

Det har længe været en drøm for bookerne på Smukfest at kunne præsentere en dedikeret hyldestkoncert til dansk hip hop – og på Smukfest 2020 bliver det en fuldtonet realitet. Hele 17 navne fra dansk hip hops glorværdige fortid og strålende nutid optræder på samme scene, hver med et af deres markante hits. Der vil være fælles live-backing i form af tre af scenens bedste musikere, hver især kendt fra et utal af sammenhænge: Turkman Soulja, Stun Gunn og Mogens Palsbøll.

Det hele går ned torsdag 6. august på Smukfest 2020 – med denne perlerække af solister (i alfabetisk rækkefølge), hvoraf flere ikke har optrådt live i de seneste år, men altså har valgt at dukke op til denne helt unikke koncert:

Artigeardit, Den Gale Pose, Emil Stabil, Johnson, Jokeren, L.O.C., L:Ron Harald, Marvelous Mosell, Marwan, Odense Assholes, Outlandish, Rockers By Choice, Sivas, Tessa, TopGunn, Ude af kontrol, UFO Yepha m.fl.