Melanie Martinez + Support: Naaz

Popfænomenet Melanie Martinez indtager København! Sidst Melanie Martinez besøgte København, blev billetterne til hendes koncert i VEGA revet væk. I det nye år vender hun tilbage til den danske hovedstad, hvor hun indtager K.B. Hallen 5. februar.

6. september udgav Melanie Martinez sit længeventede nye album K-12, som følger op hendes platin-sælgende debut fra 2015, CRY BABY. K-12 er akkompagneret af og fungerer som soundtrack til en film af samme navn med Martinez i hovedrollen. K-12 har siden premieren 5. september haft over 24 millioner visninger på YouTube.

Et stærkt visuelt udtryk har altid været vigtigt for Melanie Martinez, der er massivt tilstede på YouTube med over 8 millioner subscribers på sin kanal. Mellem 2014 og 2017 udgav hun mere end 12 musikvideoer – alle på nær én instrueret af hende selv – der tilsammen har imponeret med over 1 milliard views.

Melanie Martinez er kendt og bliver hyldet for sine bemærkelsesværdige, fortryllende og kreative live performances, og hendes K-12 verdensturné bliver ingen undtagelse med unikt teatralsk show, hvor sangerindens forunderlige og eventyrlige univers kommer til udtryk i den nye K.B. Hal.

Sidst Melanie Martinez besøgte København, spillede hun koncert i et udsolgt VEGA, hvor hun viste, at hun er og bliver sin egen, en særlig størrelse, der på speciel vis blander fængende teenpop med dystre temaer fra emo-rocken.

New York-baserede Martinez var kun 17 år gammel, da hun i 2012 brød igennem i talentshowet, The Voice. Det skete med hendes fantastiske fortolkning af Britney Spears-hittet 'Toxic', der straks fik pladeselskabs-bosserne til at spidse ører. I 2015 udkom Melanie Martinez debutalbum; konceptet Cry Baby - et musikalsk eventyr om barndom og familie i et Alice i Eventyrland-agtigt univers.

6. september udkom så K-12, der bliver fulgt op med en stor verdensturné, som de danske fans kan opleve, når Melanie Martinez besøger København til februar.

The K-12 Tour” is presented in partnership with PLUS1, with $1 from every ticket sold going to support organizations bringing dignity, equity, and access to communities who need it.