Sarah Millican

Den prisvindende komiker Sarah Millican er tilbage med nyt show

Hun er en af de mest populære komikere i sit britiske hjemland, og hendes popularitet i Danmark er heller ikke til at tage fejl af! Billetterne til hendes show den 16. juni i DR Koncerthuset bliver revet væk, og grundet den store efterspørgsel giver Sarah Millican nu et ekstra show i Koncertsalen 17. juni.

I kølvandet på fem tidligere succesfulde tours, er Sarah Millican nu klar til at få publikum til at trille ned ad stolene af grin næste år med sit nye show Bobby Dazzler, som hun også kommer forbi Danmark med, hvor hun grundet den store efterspørgsel giver to shows.

Millican har brugt det sidste år på at skrive nye jokes, og på denne sjette tour vil publikum blandt andet lære lidt om, hvad der sker, når man pludselig ikke har noget at sige, og hvordan det er at forsøge at tabe sig, men i stedet “taber” tippen af en finger.

Sidst Sarah Millican besøgte Danmark var i forbindelse med sin The Control Enthusiast Tour, som hun gjorde stop med i et bragende udsolgt Bremen Teater.

Sarah Millican har gennem de seneste 10 år positioneret sig som en af de mest succesfulde komikere på den britiske comedy-scene. Hun leverer direkte, sjov og beskidt comedy, som publikum i hele verden har fået øjnene op for, og mere end 1 million mennesker i 14 lande har købt billetter til hendes tidligere shows.

Sideløbende med sin comedy-karriere er Sarah Millican også et kendt ansigt på britisk tv - blandt andet som vært på det to gange BAFTA nominerede og kritikerroste The Sarah Millican Television Programme - og hun medvirker ligeledes flittigt i primetime shows som QI, Live at the Apollo og The Royal Variety Performance. I 2017 udgav Sarah Millican sin første bog, How To Be Champion, som hurtigt blev en bestseller.

De mange danske fans kan nu se frem til et hysterisk morsomt og glædeligt gensyn med den britiske komiker, når hun besøger DR Koncerthuset hele to gange i sommeren næste år – og erfaringen kan fortælle, at det gælder om at være hurtig på billet-tasterne, hvis man vil opleve Sarah Millican i aktion.

Seneste nyt

Flere nyheder
21 jun 2021

Den prisvindende komiker Sarah Millican kommer til Danmark

Der er latterkramper i sigte, når den populære britiske komiker Sarah Millican rammer Danmark.

09 jul 2021

Den prisvindende komiker Sarah Millican giver ekstra show i DR Koncerthuset

Billetterne til Sarah Millicans show i DR Koncerthuset bliver revet væk. Hun giver derfor et ekstra show 17. juni,