Simon Talbot

Simon Talbot

”Jeg elsker at stå på en scene og lave stand-up. Jeg underholder med historier fra min hverdag om alt fra computerspil og mine for korte akillessener, til min opvækst som Jehovas Vidne, min stordrikkende irske far, min forlovede og meget andet – og jeg giver også tit min egen krøllede version af livet generelt”.

Booking & Presse

Stand up-komiker Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, hvor han med sin entusiasme og sprudlende fortælleglæde gang på gang har leveret solid underholdning til danskerne, bl.a. med sine onemanshows ’Damp’ (2011), ’Talle Alene i Verden’ (2013) og ikke mindst det anmelderroste ’Mr. Copenhagen’ fra foråret 2016, hvor han optrådte for udsolgte sale over hele landet og som bl.a. høstede 5 stjerner i BT.

Senest har Talbot underholdt hele landet med sit fjerde comedyshow i rækken med ’Make Denmark Great Again’, der er inspireret af hans oplevelser fra Los Angeles, hvor han har boet det seneste års tid.

Igennem årene har vi fulgt Simon Talbot på standup-scenen og i diverse TV-programmer. I øjeblikket kan du opleve Talbot som vært i Comedy Centrals danske TV-satsning ‘Stand-up Uden Grænser’.

Talbots talent har længe været synlig i TV2 ZULUs TV-satire, hvor han blandt andet har haft eget sketch show ’Simon Talbots Sketch Show’, deltaget i programmer som ’Comedy Fight Club’, ’Hvor Fanden er Herning’ og som vært på TV2’s store lørdagsshow ’Bingo Banko’.

Der er ingen tvivl om, at Talbot er et etableret navn med velfortjent succes på den danske comedyscene. Han har to gange været nomineret i kategorien ‘Årets Komiker’ til ZULU Comedy Galla, senest i 2016 for onemanshowet ‘Mr. Copenhagen’. At danskerne er vilde med Simon, afspejles også meget godt på hans Facebook-side, hvor han har rundet imponerende 200.000 følgere.

Besøg Simon Talbots website HER

Booking & Presse

Kontakt

Christoffer Olsen