SNAVS x ELOQ x DØ CHEF DØ

SNAVS x ELOQ x DØ CHEF DØ indtager Smukfest

Denne unikke koncert bliver helt sikkert en af de mest hårdtslående koncerter på Smukfest 2019, hvor tre af de stærkeste danske navne på den elektroniske scene; SNAVS, ELOQ og DØ CHEF DØ i år valgt at slå kræfterne sammen om et fælles show, som vil få taget til at lette - selv under åben himmel. Det er svært at holde Smukfest uden de lokale DØ CHEF DØ, der er blevet kendt for deres super energiske liveshows. ELOQ er en da mest anerkendte producerer i Danmark, som med sin kreativitet altid er nyskabende. Snavs udgav i sommeren 2018 sit debutalbum - og har med sin kompromisløse lyd og liveshows turneret rundt i hele verden de sidste tre år. Tilsammen skaber de et eksklusivt show i international klasse, hvor der ikke er sparet på noget.

Booking & Presse

SNAVS
Snavs er en kompromisløs cutting-edge producer fra Amager, der med en innovativ blanding af elektroniske genrer har formået at skabe en unik identitet og signifikant lyddesign. Snavs smed sin debut EP 808% op til gratis download i april 2013, hvorefter hans musik spredte sig som en viral steppebrand. Siden har Snavs bl.a. udgivet EP’en Anarchist på det anerkendte label Barong Family samt flere singler på internationale labels som Spinnin’ Records, Mad Decent, Monstercat og Riotville Records.
Nu seks år efter de første kvæk fra Snavs har han streamet +100mio gange på alle platforme og +1.000.000 downloads, og han har spillet udsolgte koncerter i USA, Australien, Asien og Europa.
Snavs har fået support og anerkendelse fra verdens-stjerner som Diplo, Martin Garrix, DJ Snake, Major Lazer, The Chainsmokers, Tiësto, Yellow Claw og mange flere.

ELOQ
Beskriver sin egen musik som en samling af ”smukke melodier og dumme beats”.
Eloq trækker inspiration fra bla. J Dilla, Timbaland og The Neptunes, og lytterne bliver mindet om hans dybe passion for hiphop, som er overvægten af hans arbejde gennem tiden. Eloq har turneret alt fra Europa over Asien til Sydamerika og delt scener med alt fra Major Lazer, Lunice, Yelloq Claw, Cashmere Cat og Hudson Mohawke m.fl. De seneste to år har han blandt andet vundet ”Producer Of The Year” og ”Dj Of The Year” trofæerne til DMA. Foruden sin solokarriere er Eloq også en tredje del af den elektroniske gruppe AVAVAV.

DØ CHEF DØ
Består af fire unge dj’s og producers fra Aarhus og blev grundlagt i slutningen af 2015. Andreas, Chris, Jonas og Martin er drevet af en enorm energi og passion for den musik, de i fællesskab skaber og præsenterer for deres publikum. Deres musik kommer til udtryk i form af flere elektroniske genre og har fået support fra radioprogrammet Diplo & Friends på BBC Radio 1 og den ukrainske DJ Juicy M.
De sidste par år har stået på udgivelser hos pladeselskaber i både ind- og udland, samt spillejobs i Berlin og på danske festivaler som Smukfest, Distortion og Generator.

Booking & Presse

Booking

Stefan Petersen

stefan@allthinsglive.com