Status Quo

10 jun 2022 19:00 koncert, festival

Status Quo er nærmest uden sidestykke et af de mest vedholdende og succesrige bands på tværs af tid og sted. Efter de forlod den psykedeliske begyndelse i både lyd og look til fordel for den hårde rock, slidte jeans og hvide T-shirts har succesen klæbet til dem. Det anslås, at Status Quo har optrådt live flere end 6.000 gange og har dermed spillet for ca. 25 mio. mennesker. Og som Francis Rossi siger: "Jeg var ikke sikker på, at jeg havde endnu et album i mig, men jeg er virkelig stolt af ’Backbone’, og jeg håber, at vores fans kan lide det – hvis ikke, så er der ikke noget at gøre ved det. Man kan ikke tilfredsstille alle, og jeg begynder i hvert fald ikke på det nu!"

At forblive Status Quo, når man som rockband blev dannet helt tilbage i 1962, kan forekomme at være noget af en tilsnigelse. For vist er der da noget, der har forandret sig hen ad vejen, bl.a. afgik en af bandets pionerer, Rick Parfitt, ved døden i slutningen af 2016, men der er kommet andre til, og stadigvæk er det Francis Rossi, som trækker i trådene. Det er i hans studie, at gruppens seneste album, Backbone, er produceret, og som blev udgivet den 6. september. Det er bandets 33. album, og der må da også være masser af rygrad i de drenge, når de bare kan blive ved.

 

Statusweb 1
Statusweb 3