The Wombats

DR Koncertsalen Studie 2, lørdag d.6 maj

Fredag 6. maj 2022 bliver en aften, hvor danske fans kan se frem til at opleve en mikstur af 90’er synth, elektroniske keyboards og fede guitarriffs, når det britiske indierockband The Wombats indtager Studie 2 i DR Koncerthuset.

Liverpool-trioen, The Wombats, annoncerer en aften i indierockens navn, når de indtager scenen i Studie 2 med klassikere som ”Moving to New York”, ”Lets dance to Joy Divison”, ”Passing By” og ”Greek Tragedy”. Der bliver altså budt på en rejse gennem den engelske trios hitfyldte karriere med alle essentielle numre.

Og festen slutter ikke der! The Wombats medbringer også nye sange, blandt andet  ”Method To The Madness”, som er den første single fra bandet siden deres album Beautiful People Will Ruin Your Life fra 2018.

Med ”Method To The Madness” inviteres lytteren ind i et velkendt The Wombats-univers bygget op omkring introspektive følelser, der lægger ud med en low-fi elektronisk opbygning af melankolsk klaver og et fængende drum machine beat bygget på frontmand Matthew Murphys personlige oplevelser.

Method To The Madness’ is about trying to find patterns within chaos and ultimately giving up, and letting go. Some of the lyrics are lifted from my own honeymoon experience-walking around European cities, being amongst tourists whilst simultaneously being one myself, and generally blagging it with last minute hotel bookings. Feeling excitement but still being fully aware that nothing much has changed,”

Trioen, der har 15 år bag sig og tre top 5 UK albums, trækker stadig en større og større fanskare til sig – faktisk større end nogensinde før! Noget af succesen skyldes blandt andet Oliver Nelsons remix af The Wombats hit ”Greek Tragedy” fra 2015, som gik viralt på TikTok og har henrykt en hel ny generation af fans, som bandet har formået at fastholde.

Sangen er brugt i over 600.000 videoer - hvoraf nogle har over 100 millioner visninger og er udmundet i, at sangen nu har over 120 millioner streams, der har skaffet dem 2.4 millioner ekstra månedelige lyttere på Spotify siden januar.

Med deres fængslende lyrik og opfindsomme indierock evner The Wombats at forblive relevante for både nye og gamle fans. Danske fans kan derfor godt glæde sig til en aften med alle de store hits og nye sange, når bandet rykker ind i Koncerthusets Studie 2 næste forår.

Seneste nyt

Flere nyheder
06 sep 2021

De populære indierockere The Wombats besøger DR Koncerthuset

Det britiske band indtager Studie 2 med alle deres hits og nye sange næste forår.