Thylacine

Det europaomspændende livekoncept What The France har tidligere holdt populære arrangementer med franske upcoming artister i både London og Berlin. I 2022 er det Københavns tur, når What The France i samarbejde med All Things Live Denmark, DR Koncerthuset og Det Franske Institut præsenterer fire håndplukkede navne fra den franske musikscene 5. maj i DR Koncerthuset.


Til What The France Night Copenhagen kan du opleve Bon Entendeur, Pomme, Thylacine og Kid Francescoli, der indhylder DR Koncerthusets Studie 2 i fransk coolness:

Thylacine
Under kunstnernavnet Thylacine, der er det videnskabelige navn for en uddød tasmansk ulv, skaber den franske producer William Rezé progressiv og emmende electronica, der drager inspiration fra musikalske indflydelser som Steve Reich, philip Glass, Massive Attack, Paul Kalkbrenner, Moderat og Four Tet.