Uden Filter Live - Hav & Kamal Tour

Hav & Kamal gentager live-succesen fra sidste år, men går større denne gang med show i både København, hvor de indtager DR Koncerthuset 12. november, og i Aarhus, hvor de besøger Musikhuset 16. november.

Danmarks farligste platform er tilbage i liveformat!

Navne som Suspekt, L.O.C, Gilli og Node har været i den varme stol og delt ud af røverhistorier hos Hav og Kamal i et landets hurtigst voksende YouTube shows; Uden Filter.

I 2019 rykkede Hav og Kamal Uden Filter fra skærmen til scenen, og et udsolgt Bremen Teater skabte rammerne for deres første liveshow. Med skarp humor og deres vanlige panel af musikere gjorde Uden Filter Bremen Teater til stedet, alle ville være den aften!

Der er vanen tro ingen nykker, facader eller hemmeligheder, når Hav og Kamal inviterer deres gæster i studiet i Uden Filter. Det er lige på og hårdt - af kulturen til kulturen. De to værter har på deres helt egen facon skabt et rum, hvor deres gæster deler ud af alle de historier, der normalt kun er forbeholdt vennerne. De er en del af indercirklen, der hvor alle de gode historier bliver fortalt. Netop den cocktail har gjort Hav og Kamal til sidste års helt store oplevelse at følge, i alt hvad de begiver sig ud i. Både på radio, TV og live på udsolgte venues.

Til november rykker Hav og Kamal ind i København og Aarhus, og erfaringen fortæller, at det gælder om at være hurtig på tasterne, hvis man vil opleve et af landets mest populære YouTube shows live på scenen i DR Koncerthuset og Musikhuset Aarhus i november.