White Lies

White Lies fejrer 10 års jubilæum for "To Loose My Life"

Efter to komplet udsolgte koncerter herhjemme tidligere på året, kan White Lies nu afsløre, at de vender retur til efteråret i forbindelse med 10 års jubilæet for deres sensationelle debutalbum "To Lose My Life". Lørdag 30. november og søndag 1. december indtager de populære briter Koncertsalen i DR Koncerthuset og Store Vega, hvor albummet fejres og spilles i dets fulde længde.

White Lies kan i år fejre 10-året for udgivelsen af deres banebrydende debutalbum To Lose My Life, der for alvor satte det dengang unge britiske band på det musikalske verdenskort med bragende hitsingler som ”Farewell to the Fairground” og titelnummeret ”To Lose My Life”.

Det er siden blevet til flere succesfulde albums som Ritual, der gav os store sange som ”Bigger Than Us”, og i år kunne de udgive deres anmelderroste femte album Five. Sidstnævnte gav anledning til bandets seneste to komplet udsolgte danske koncerter på hhv. Train og Store Vega. Her kvitterede blandt andet Gaffa med fem stjerner, og skrev følgende:

”I disse dage er det næsten præcis 10 år siden Harry, Charles og Jack første gang spillede i Danmark – 5. marts 2009 i Lille Vega. I 2019 har White Lies cementeret sig som en solid og forståelig livefavorit herhjemme, og når man kan sende 1000 fredagsglade koncertgængere ud i natten, smilende og tilfredse, under mantraet ”let’s grow old together, and die at the same time” har man helt tydeligt gjort noget utrolig rigtigt.” – Gaffa

White Lies og deres fans vidner om nogen om, at ikke al ung kærlighed visner over tid. Til efteråret kan danske fans glæde sig til en helt særlig koncertoplevelse, hvor White Lies for første gang spil