18 nov 2019

Byens bedste milkshake – Kelis shaker VEGA

Megastjernen Kelis kommer til København

Den 6. marts slipper, Kelis, sine farverige, potente og genrevridende hits afsted i Store VEGA, hvor hun fejrer 20-års jubilæet for sin moderne klassiker af et debutalbum Kaleidoscope.

I 1999 tonsede blot 20-årge Kelis ind på verdens hitlister med den potente single ”Caught Out There”, og fik en hel generation af unge piger til at råbe med på ordene ”I hate you so much right now”, når hendes karakteristiske farverige afro tonede frem på MTV.

Samme år udgav hun det The Neptunes-producerede debutalbum Kaleidescope, som hun i 2019 kan fejre 20-års jubilæum for. Albummet blev allerede dengang kaldt ”a modern classic” af blandt andet NME, og regnes i dag for at være lidt af et kult-album.

Kelis har netop annonceret, at hun i øjeblikket arbejder på sit syvende studiealbum, så mon ikke danske fans kan se frem til at opleve Kelis med alle hendes megahits, og måske en håndfuld nye, lækre R&B-skæringer til marts!

Billetsalget starter 22. november kl.10.00 via Ticketmaster.dk.

Mere info om koncerten HER