22 jan 2021

Nye datoer for danske Bryan Adams koncerter

Grundet den nuværende situation nationalt og internationalt bliver koncerterne med Bryan Adams i København, Horsens og Vejle i april 2021 flyttet.

Vi er glade for at kunne meddele, at alle koncerterne nu kommer til at finde sted i foråret 2022. De nye datoer er som følger:

Koncerten i Forum Copenhagen 26. april 2021 bliver flyttet til 26. april 2022 samme sted.

Koncerten i Forum Horsens 27. april 2021 bliver flyttet til 27. april 2022 samme sted.

Koncerten i Forum Horsens 28. april 2021 bliver flyttet til 28. april 2022 samme sted.

Koncerten i Spektrum Vejle 29. april 2021 bliver flyttet til 29. april 2022 samme sted.  

Købte billetter vil stadig være gyldige til de nye datoer. 

Vi glæder os til alle de store hits i selskab med jer næste år.

Pas på jer selv og hinanden.

Mvh.

All Things Live