06 sep 2021

De populære indierockere The Wombats besøger DR Koncerthuset

Fredag 6. maj 2022 bliver en aften, hvor danske fans kan se frem til at opleve en mikstur af 90’er synth, elektroniske keyboards og fede guitarriffs, når det britiske indierockband The Wombats indtager Studie 2 i DR Koncerthuset.

Trioen, der har 15 år bag sig og tre top 5 UK albums, trækker stadig en større og større fanskare til sig – faktisk større end nogensinde før! Noget af succesen skyldes blandt andet Oliver Nelsons remix af The Wombats hit ”Greek Tragedy” fra 2015, som gik viralt på TikTok og har henrykt en hel ny generation af fans, som bandet har formået at fastholde.

Med deres fængslende lyrik og opfindsomme indierock evner The Wombats at forblive relevante for både nye og gamle fans. Danske fans kan derfor godt glæde sig til en aften med alle de store hits og nye sange, når bandet rykker ind i Koncerthusets Studie 2 næste forår.

Billetsalget starter 10. september kl. 10.00 HER